Ring nuYdelser

Adresse: Tømmerupvej 10, 2770 Kastrup · Tlf. 92 260 260 · Mail: info@gsr-teknik.dk · Man-fre dagtimer: Kl. 7.00-16.00 · Følg med på de sociale medier:      

Nyheder

Hvad er fordelene ved data og dørtelefonanlæg?

Nem og bedre kommunikation med data- og telefonanlæg

Et data og dørtelefonanlæg sikrer, at dine kunders besøg bliver hørt, og at gæster derhjemme ikke banker eller ringer forgæves på, når du ikke kan høre dem.

Installation af et dørtelefonanlæg eller et dataanlæg gør kommunikationen bedre og nemmere. Du kan få hjælp til et kommunikationsanlæg hos elektrikerfirmaer i dit nærområde, og det behøver ikke at være dyrt. En installatør kan hjælpe dig til at finde den løsning, der er helt rigtig for dig. Investeringen er værdifuld, fordi du som virksomhed sparer tid på en mere effektiv kommunikation.

Ved valg af installatør er det vigtigt, at medarbejderne har mange års erfaring med installation af anlæg, og at de er under løbende efteruddannelse. Det kan være en god idé at benytte sig af lokale leverandører og installatører i nærområdet. Det giver dig en kort leveringstid, og du er samtidig sikret hurtig hjælp, hvis der skulle være problemer med anlæggene. Med en professionel installatør får du en sikker installering. Installatørerne trækker kabler, lægger rør og opsætter stik til den færdige installation. Installatøren vil også ofte kunne tilbyde løbende vedligehold og eventuel reparation af anlægget.

Der er mange muligheder inden for dataanlæg og døranlæg, og det kan være svært at finde den helt rigtige løsning. Hos GSR-teknik tilbyder vi udførelse af data- og dørtelefonanlæg, og her kan du få rådgivning og en faglig vurdering, så du træffer den helt rigtige beslutning. GSR-teknik har flere års erfaring inden for el og teknik, og vi har udført opgaver for både store og små virksomheder og privatkunder. Medarbejderne hos GSR-teknik er løbende på efteruddannelse, så vi hele tiden følger med udviklingen inden for området. Det sikrer vores kunder en moderne og god løsning inden for montering af data- og dørtelefonanlæg.

GSR-teknik har base i København på Amager Strandvej, og vi kan derfor rykke ud og være hurtigt tilstede i hele Københavnsområdet. GSR-teknik er et godt valg, hvis du ønsker at få installeret et data- eller dørtelefonanlæg. GSR-teknik rådgiver og vejleder dig til at finde den helt rigtige løsning, og vi udfører et sikkert og professionelt stykke arbejde, så kvaliteten og funktionaliteten er i orden. Du kan kontakte os hos GSR-teknik på telefon 92 260 260 for spørgsmål, tilbud og andet.

Hvad er intelligent styring?

Saml alle tekniske installationer i ét styresystem

Intelligent styring er styring, regulering og overvågning af en bygnings mange tekniske installationer. En intelligent styring kan sikre, at installationerne bliver tilpasset specifikke behov, så det er muligt at spare på energien samtidig med, at man får et sundere og mere behageligt indeklima. Med systemet kan du hurtigt få et overblik over din bygnings el-, vand- og energiforbrug ved både opvarmning og nedkøling.

Ifølge undersøgelser er antallet af intelligente bygninger stærkt stigende, og man forventer en stærk vækst inden for intelligente løsninger de kommende år. De eksisterende muligheder har efterhånden nået et rimeligt prisniveau og en kvalitet, som gør det værd at investere i. Der er et stort udvalg af produkter inden for intelligent styring, man som kunde primært kan finde på nettet. Det er de seneste år blevet meget nemmere at betjene systemet, da man kan styre det blandt andet via apps på sin mobiltelefon.

Intelligente styresystemer – i rivende udvikling

Ifølge eksperter er det intelligente hjem dog stadig under udvikling. Den største effekt vil først komme, når de forskellige funktioner er i stand til at kommunikere med hinanden. Så langt er udviklingen ikke i dag, hvor funktionerne har hvert deres lukkede system. Et samspil mellem systemerne, hvor robotstøvsugeren, røgalarmen, varmestyringen og sikkerhedssystemet kommunikerer sammen, er fremtiden, mener eksperter.

Undersøgelser viser, at nogle af de vigtigste parametre i forhold til det intelligente hjem for kunderne er faktorer som pris og komfort. Energibesparelsen er også vigtig, og betalingstiden er nu ofte nede på ca. tre år.

GSR-teknik kan tilbyde dig produkter med høj komfort til stærke priser. Vores kompetente og erfarne el-installatører hos GSR-teknik rådgiver og vejleder dig og tager sig af udførelsen af arbejdet. GSR-teknik kan samle alle dine installationer i dit hjem eller din virksomhed i ét styresystem. På den måde får du simpelt et overblik over dit hjem eller din virksomheds funktioner, så du slipper for en masse forskellige komponenter.

Intelligent styring er en effektiv metode til at spare på energien, og det er en bæredygtig måde at reducere energiforbruget. Vi kan hos GSR-teknik installere et system, der bl.a. kan kontrollere din belysning, ventilation, aircondition, opvarmning, overvågning, energistyring og vandstyring.

Så hvis du søger hjælp til at få installeret intelligent styring i dit hjem eller din virksomhed, er du altid velkommen til at henvende dig. Du kan kontakte GSR-teknik på telefon 78 77 17 76 eller via e-mail på info@gsr-teknik.dk.

Forebyg mod indbrud

Autoriseret installation af alarm og overvågning

Mange virksomheder og private oplever indbrud og andre lovovertrædelser, som ikke kun påvirker dem økonomisk, men som også kan føles meget krænkende. Heldigvis kan det i høj grad forebygges blandt andet gennem tyverialarmer, kameraovervågning og adgangskontrol.

Tyverialarmer

Hvert år stiger antallet af indbrud, og indbrudstyvene bliver mere og mere opfindsomme i deres måde at trænge ind på privat område. Tyverialarmer kan være en rigtig god løsning til både at forebygge indbrud og fange den skyldige. En tyverialarm forebygger i høj grad, men hvis en indbrudstyv mod forventning vælger at trænge ind i dit hjem eller virksomhed, sendes der i samme øjeblik, som tyven trænger ind, et alarmsignal til kontrolcentralen, som herefter kalder den nærmeste alarmpatrulje til stedet.

Det er også muligt at benytte nogle tyverialarmer til ældreovervågning eller som en tryghedsalarm.

Når det kommer til køb af tyverialarm er det vigtigt, at den er forsikringsgodkendt, og for virksomheder er det vigtigt, at den opfylder de strenge krav for en optimal sikring.

GSR-Teknik tilbyder autoriserede installationer og montering af sikkerhedsløsninger for både private og erhvervskunder. GSR-Teknik har mange års erfaring på området, og vi giver derfor en grundig og professionel vejledning og rådgivning om de forskellige sikkerhedsløsninger. GSR-Teknik har løbende efteruddannelse blandt vores medarbejdere, og hos os får du som kunde professionelle løsninger af høj kvalitet inden for alarm og overvågning.

Kameraovervågning

Kameraovervågning kan på samme måde som en tyverialarm højne sikkerheden og gøre opklaringen af en forbrydelse nemmere.

Der er mange muligheder, når det kommer til kameraovervågning, da teknologien konstant er under udvikling. Du kan få alt fra digitale løsninger med mindre systemer og ét kamera til større mere komplicerede løsninger med et stort antal kameraer, som arbejder sammen med højtudviklede servere.

GSR-Teknik kan tilbyde en lang række løsninger inden for kameraovervågning, og her bliver du vejledt til den helt rigtige løsning for netop dig. Du kan kontakte GSR-Teknik på telefon 78 77 17 76
eller via e-mail på info@gsr-teknik.dk.

Adgangskontrol

Adgangskontrol er en tredje løsning, når det gælder sikring af din virksomhed. Med en avanceret online adgangskontrol kan du øge sikkerheden ved at få kontrol over, hvem der har adgang til virksomheden. Systemet er nemt og fleksibelt, og øger sikkerheden markant. Med en adgangskontrol får leverandører, kunder og andre, som I ønsker at give adgang til virksomheden, en adgangsbrik, en pinkode eller et adgangskort. På den måde kan de nemt komme rundt i bygningen og de dele af virksomheden, som I giver adgang til. Det gør det enkelt for jer at sikre, at der ikke er åben adgang for alle. Med det online system kan man tjekke, hvem der kommer ind i virksomheden, og hvem der forlader den.

Hvis du ønsker mere viden om installation af alarm og overvågning kan du altid ringe til os hos GSR-Teknik på telefon 92 26 02 60 eller sende os en e-mail.

Har du tjek på din fejlstrømsafbryder?

Hvad er en fejlstrømsafbryder?

Mange er nok ikke klar over, hvad en fejlstrømsafbryder er, og hvilken funktion den har. Men den har en meget vigtig funktion, der betyder, at vi med ro i sindet kan begå os i hjemmet blandt teknik og belysning. Det er nemlig den, der slår alt strøm i vores hjem fra, hvis der er ubalance mellem indadgående og udadgående strøm. Kommer der mindre strøm ud fra vores installationer, betyder det at strømmen kan være udledt et andet sted – og for eksempel give en beboer i hjemmet stød.

Fejlstrømsafbryderen findes i vores el-skab, og den er dermed vores sikkerhed for ikke at modtage livsfarlige stød, hvis der skulle opstå fejl med vores el. Det er lovpligtigt at have en fejlstrømsafbryder installeret i alle hjem, og det er vigtigt, at alle fra tid til anden tjekker om fejlstrømsafbryderen virker i eget hjem.

Sådan tjekker du om den virker

Det er meget nemt at tjekke om din afbryder virker, som den skal, og det er en god idé at teste den et par gange årligt. Du kan afprøve fejlstrømsafbryderen ved at teste om den går i afbrudt tilstand, når du trykker på T. Springer afbryderen ikke automatisk til afbrudt tilstand, betyder det, at der er noget galt, og det skal tjekkes af en autoriseret elektriker.

Men i de fleste tilfælde vil afbryderen slå fra med det samme, og her skal du manuelt sørge for at slå den til igen ved at rykke den tilbage.

Det er lovpligtigt at have en afbryder installeret i dit elskab. Har du tvivl om dit lever op til lovkravene eller kan du ikke selv tjekke din afbryder, anbefaler vi hos GSR-Teknik, at du kontakter en el-installatør, der kan sikre, at dit elskab er sikkert.

Det er kun en autoriseret el-installatør, der må arbejde med HFI og HPFI afbrydere, da det er meget vigtigt, at det udføres korrekt, så der ikke opstår problemer med fejlstrømsafbryderen. Det er derfor vigtigt, at man ikke begiver sig ud i et gør-det-selv arbejde – det kan have alvorlige konsekvenser.

Har du HPFI?

Din el-installation kan være af to typer – HFI eller HPFI, og det vil fremgå tydeligt på relæet, hvilken type du har. Har du et HFI relæ, der er mere end 10 år gammel, eller er du i tvivl, er det altid en god idé at kontakte en autoriseret el-installatør. Hvis det har været i boligen i længere end 10 år, kan en elektriker sikre en udskiftning til HPFI, der er bedre egnet til nutidens elektronik.

Det er vigtigt ikke at gå på kompromis med din egen sikkerhed, når det kommer til el-installationer i dit hjem. Har du tvivl eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan give dig vores rådgivning og et sikkerhed med en fejlstrømsafbryder – der fungerer.

Nybygning og el-installationer

Sikre el-installationer i forbindelse med renovering

Skal du i gang med et større renoveringsprojekt af din bolig, eller har du og din familie endelig fået råd og tid til at lave den tilbygning, som I har savnet? Ligegyldigt hvilke form for nybygnings-projekt der er tale om, vil der altid være utrolig mange faktorer, som man skal overveje, når man begiver sig i kast med et nyt byggeprojekt. En af disse faktorer er el-installationerne, som er vigtige at integrere allerede i designfasen. Det skyldes, at der er mange forskellige beslutninger vedr. el-installationerne, som med fordel bør træffes inden selve bygningsarbejdet påbegyndes.

I den forbindelse er det eksempelvis vigtigt, at man beslutter sig for, hvorvidt man ønsker at el-installationerne skal være traditionelle, eller om de skal være intelligente. Ønsker man eksempelvis, at ens el-installationer skal overgå til IHC (Intelligent House Concept), er det vigtigt, at dette besluttes i byggeprojektets tidlige faser. Det skyldes, at IHC kræver en bestemt kabling af boligen. Foretrækker man ICH vil det enten være nødvendigt at væggene ikke er færdigbygget, eller at de rives ned. For at undgå unødvendigt spildarbejde vil det være nødvendigt at træffe denne samt andre lignede beslutninger inden, man er nået for langt i byggeprojektet.

Udover ovenstående vil der også være mange små valg, som også med fordel kan træffes tidligt i processen. Det kan eksempelvis være spørgsmål såsom, hvor stikkontakterne skal placeres, hvor mange der er nødvendige osv. Der er således mange forskellige beslutninger, som skal træffes i forhold el-installationer i nybyggeri. Er man ikke professionel elektriker, kan dette være både uoverskueligt og tidskrævende.

Ønsker du at være sikker på, at de mest fordelagtige beslutninger træffes, kan det derfor være en fordel at indgå et samarbejde med en professionel elektriker. Udover at kunne rådgive dig og stå for el-installationerne, vil de også være i stand til at indgå i et samarbejde med de øvrige håndværkere, som er involveret i projektet. Herved vil du være sikker på, at diverse elementer i byggeprojektet planlægges og koordineres på den mest effektive og optimale måde.

Hos GSR Teknik har vi mange års erfaring inden for elektriker-branchen og tilbyder derfor gerne at stå for samtlige elektriker-opgaver i dit næste byggeprojekt. Det gælder både rådgivning samt planlægning og udførelse af arbejdet. Kontakt os allerede i dag og få et uforpligtende tilbud.

Få et professionelt el-installationseftersyn

Få et professionelt el-installationseftersyn inden du underskriver boligkontrakten

Er du på udkig efter en ny bolig, eller har du måske allerede fundet og forelsket dig i dit nye drømmehus? I så fald er det vigtigt, at man ikke lader sig forblænde af forelskelsen og glemmer at være rationel under købsprocessen. I forbindelse med et boligkøb er der nemlig en lang række praktiske forhold, som man skal huske at tjekke op på, inden man skriver under på købskontrakten.

En af de faktorer, som man bør undersøge grundigt, er, om boligens el-installationer er fuldt funktionsdygtige, og naturligvis om de er lovlige. I den forbindelse anbefales det, at man først og fremmest sørger for at lave en grundig gennemlæsning af el-installationsrapporten for herved at få et indblik i, hvorvidt der findes ulovlige eller mangelfulde el-installationer. For at være sikker på at rapporten ikke er mangelfuld, vil det være nødvendigt at få en professionel elektriker til at foretage et grundigt eftersyn af boligens el-installationer. På den måde kan du være sikker på, at der ikke er skjulte fejl og mangler.

Årsagen til at det ikke er tilstrækkeligt blot at gennemgå el installationsrapporten er, at sælger kan fritages for ansvaret for skjulte fejl og mangler, hvis der laves en el-installationsrapport, som gives til den potentielle køber. I tilfælde af skjulte fejl risikerer køber således at stå med en bolig, hvor el-installationerne enten ikke fungerer eller ikke er lovlige. For at undgå denne uheldige situation, som kan ende med at være en omkostningsfuld affære og i værste fald farlig, bør man derfor altid få en autoriseret elektriker til at foretage et eftersyn af boligens el-installationer.

Er du på udkig efter en elektriker fra Københavnsområdet, som foretager el-installationseftersyn ved køb af boliger, bør du derfor kontakte GSR Teknik, inden du underskriver købskontrakten. Vi har stor erfaring med el-installationseftersyn og kan således stå for fejlfinding af installationer og sikre, at alt er, som det skal være

Spar penge på el

Spar penge på el

Det er ikke svært at finde en elektriker i København, men hvor finder du en elektriker, som både leverer professionelt arbejde og holder priserne i bund? Hos GSR Teknik lægger vi vægt på begge dele. Som autoriseret el-installatør har vi mange års erfaring og indgående indsigt i alle forhold vedrørende el. Vi sætter en ære i altid at levere gode resultater, som passer til den enkelte kundes ønsker og behov. Vi rådgiver også gerne om, hvordan du kan spare penge på elregningen.

Indret dit hjem energivenligt. Sørg for at anskaffe hårde hvidevarer, der er så energieffektive som muligt, og bruger du el til opvarmning af din bolig, skal du sørge for at nedbringe forbruget ved at isolere dit hjem. Når du vælger pærer til dine lamper i hjemmet, er det en god idé at købe LED og sparepærer frem for halogener. LED og sparepærer bruger fire eller fem gange mindre strøm en halogener, så i løbet af pærens levetid kan du nemt spare over 1.000 kr. En halogenpæres levetid er cirka to år, mens en LED pærer holder mellem ti og 25 år. Sparepærer holder seks til ti år, så der er tydeligvis penge at spare blot i forhold til anskaffelsesfrekvens. Lige som dine hårde hvidevarer er dine pærer energimærket. Sparepærer opnår et A, og LED opnår et A+. Til sammenligning opnår halogener kun et C. Halogener bruger altså væsentlig mere strøm end sparepærer og LED.

Undgå at betale for meget for din el ved at vælge den billigste leverance. Du kan gratis melde dig ind i en elklub, der er en indkøbsforening, som sørger for at opnå den billigste aftale for alle sine medlemmer. Jo flere medlemmer foreningen har, jo større slagkraft har den, når der skal forhandles billige elaftaler. Du kan også selv shoppe rundt mellem elselskaberne og finde den billigste aftale. Elselskaberne har en fælles markedsføringsside, elpristavlen.dk, hvor du hele tiden kan holde dig orienteret om elpriserne hos de forskellige selskaber. Du skal selv holde øje med prisudviklingen, og typisk vil du skulle skifte eludbyder hver tredje til sjette måned for altid at have den laveste pris.

Få en elektriker fra GSR Teknik ud til din bolig i København for at gennemgå dine elinstallationer og dit elforbrug. Vi kan uden tvivl hjælpe dig med at nedbringe elforbruget, og vi kan gå dit hjem igennem for at sikre, at dine elinstallationer er så sikre som muligt.

Få hjælp til forebyggelse og reparation

Få hjælp til forebyggelse og reparation

Uheld sker altid, når det er mest ubelejligt. Strømmen går fredag aften, og du skal holde fest lørdag. Fortvivl ikke. Hos GSR Teknik har vi døgnvagt, så du altid kan få besøg af en elektriker uanset tid på døgnet og dag på ugen. Vi sørger for, at du hurtigt og problemfrit får løst dine elproblemer uden at blive ruineret. Hos GSR Teknik forstår vi, at arbejde af høj kvalitet, fremragende kundeservice og lave priser sagtens kan harmonere.

Hvis du vil undgå at stå i den uheldige situation, at du er nødt til at tilkalde en elektriker via firmaets døgnvagt, bør du få foretaget et el-tjek, før det går galt. Danske hjem er generelt fyldt med dårligt elarbejde og brandfælder. Der er desværre mange ulovlige elinstallationer i danske hjem. Otte ud af ti boligejere har så alvorlige, skjulte fejl i deres elinstallationer, at der er reel risiko for, at en brand opstår. Hvert år opstår cirka 3.300 brande som et resultat af fejlbehæftede elinstallationer. Det er problem for boligkøbere, der risikerer at overtage en ejendom med ulovlige elinstallationer, som det kan være dyrt at rette op på. Selvom det er ulovligt at sælge et hus med ulovlige elinstallationer, sker det alligevel, og ofte ender det i en lang strid mellem køber og sælger, om hvem der skal dække udgifterne til lovliggørelse af installationerne. I mange tilfælde dækker ejerskifteforsikringen dog, men det er stadig køber, som skal have besværet med at få elarbejdet udført.

Vi kommer gerne ud til dig og gennemgår dit hjems elinstallationer med dig. Hvis du har varme eller misfarvede stikkontakter, stik og ledninger, er det helt klart et tegn på, at der sker en overbelastning af dine elinstallationer. Der kan også være skjulte fejl, som du ikke selv kan se. I forbindelse med ombygninger glemmer man ofte at sænke elinstallationerne, når man sænker loftet. Det går ikke, for elinstallationer skal være nemme at komme til. Det kan også være, at du oplever, at det kildrer, når du rører ved tørretumbleren, vaskemaskinen, ovnen eller et andet elektrisk apparat. Det er heldigvis et problem, som er nemt at komme til livs. Man kan bare placere et jordspyd og trække et jordkabel til den problematiske hvidevare.

Jo flere fejl vi kan finde på forhånd, jo mere usandsynligt er det, at du oplever en så uheldig situation med dine elinstallationer, at du er nødt til at finde en elektriker med døgnvagt.

Elektrikerarbejde på egen hånd

Elektrikerarbejde på egen hånd

Sikringerne går for et godt ord. Pludselig er der ikke strøm i halvdelen af huset. Du har brug for at få flyttet stikdåser og kontakter. Kort sagt har du brug for en professionel og billig elektriker, der møder op på det aftalte tidspunkt, udfører den aftalte opgave til den aftalte pris. Det kan GSR Teknik Aps levere i København. Vores dygtige medarbejdere sørger for, at du får kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser.

Du tænker måske, at du selv kan udføre det meste elektrikerarbejde, men du skal være opmærksom på, at visse former for elektrikerarbejde kræver autorisation. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du udfører de opgaver, som du selv må lave, er det en god idé at lade være. Hvis uheldet er ude, kan du i sidste ende komme til at betale dyrt for at spare nogle få kroner til en elektriker. I værste fald kan det koste dig livet. Kontakt hellere os, hvis du har brug for en billig elektriker i København.

Inden du selv går i gang med elarbejdet, skal du altid huske at slukke for strømmen på hovedafbryderen. Fjern sikringerne, så du ikke risikerer, at en velmenende sjæl kommer til at tænde for strømme, mens du arbejder. Afprøv dit arbejde, før du lader andre bruge det, og hvis du ikke når at blive færdig, så monter muffer på ledningerne, indtil du kan gøre arbejdet færdigt. Hvis du på noget tidspunkt kommer i tvivl eller har mistanke om, at du ikke helt har styr på, hvordan elarbejdet bør udføres, skal du afbryde arbejdet og tilkalde en elektriker. Vi kommer gerne ud til dig og fortsætter, hvor du slap, så du undgår uheldige eller livsfarlige situationer.

Du må gerne selv udskifte eksisterende 230 V stik og afbrydere indendørs. Du må ikke skifte dem, hvis de sidder udendørs. Du må dog ikke flytte eksisterende stik og afbrydere, og du må heller ikke lave nye. Du må gerne udskifte stik og afbrydere med jordforbindelse, men kun hvis dit anlæg har HFI eller HPFI-anlæg. Du må slet ikke arbejde med 400V installationer i nogen form.

Du må også gerne selv sætte lamper op, som skal forbindes med en lofts- eller vægdåse, samt halogenlamper solgt som sæt og med en monteringsvejledning. Du må desuden gerne udskifte ledningen på en lampe og samle en forlængerledning samt udskifte stikpropper og stikdåser på forlængerledninger og el-apparater, hvis der ikke er tale om faste installationer.

For alle dine elprojekter gælder det, at du skal være sikker på, hvad du har med at gøre. For at være på den sikre side kan du altid kontakte GSR Teknik. Så ved du, at du får en kompetent, sikker og billig elektriker i København.

Kontakt os

Udfyld dine informationer og vi vil kontakte dig hurtigst muligt:

evt. billede af din opgave

GSR Teknik ApS

4,9 Stjerner baseret på 61 anmeldelser på Håndværker.dk