Skal du i gang med et større renoveringsprojekt af din bolig, eller har du og din familie endelig fået råd og tid til at lave den tilbygning, som I har savnet? Ligegyldigt hvilke form for nybygnings-projekt der er tale om, vil der altid være utrolig mange faktorer, som man skal overveje, når man begiver sig i kast med et nyt byggeprojekt. En af disse faktorer er el-installationerne, som er vigtige at integrere allerede i designfasen. Det skyldes, at der er mange forskellige beslutninger vedr. el-installationerne, som med fordel bør træffes inden selve bygningsarbejdet påbegyndes.
I den forbindelse er det eksempelvis vigtigt, at man beslutter sig for, hvorvidt man ønsker at el-installationerne skal være traditionelle, eller om de skal være intelligente. Ønsker man eksempelvis, at ens el-installationer skal overgå til IHC (Intelligent House Concept), er det vigtigt, at dette besluttes i byggeprojektets tidlige faser. Det skyldes, at IHC kræver en bestemt kabling af boligen. Foretrækker man ICH vil det enten være nødvendigt at væggene ikke er færdigbygget, eller at de rives ned. For at undgå unødvendigt spildarbejde vil det være nødvendigt at træffe denne samt andre lignede beslutninger inden, man er nået for langt i byggeprojektet.