Er du på udkig efter en ny bolig, eller har du måske allerede fundet og forelsket dig i dit nye drømmehus? I så fald er det vigtigt, at man ikke lader sig forblænde af forelskelsen og glemmer at være rationel under købsprocessen. I forbindelse med et boligkøb er der nemlig en lang række praktiske forhold, som man skal huske at tjekke op på, inden man skriver under på købskontrakten.
En af de faktorer, som man bør undersøge grundigt, er, om boligens el-installationer er fuldt funktionsdygtige, og naturligvis om de er lovlige. I den forbindelse anbefales det, at man først og fremmest sørger for at lave en grundig gennemlæsning af el-installationsrapporten for herved at få et indblik i, hvorvidt der findes ulovlige eller mangelfulde el-installationer. For at være sikker på at rapporten ikke er mangelfuld, vil det være nødvendigt at få en professionel elektriker til at foretage et grundigt eftersyn af boligens el-installationer. På den måde kan du være sikker på, at der ikke er skjulte fejl og mangler.